1. LyricsPond
  2. Wolf & Fear
2009-03-28

Wolf & Fear

Snacket blandt Folck vaer til Bestandighed Om Fuldmaanens Vee & Grue Naar det klagede op mod hendes Skiaer Fra Vintrens kolde Eensomhed Da frycktede de at Vargen vaer n¦r Vakt vaer dends gamle Mayestet Der vaer Dègn da nogen meenede at hafve seet I hendes Lius, som han splidder med dend Skygge som han spreer, Skyggen aff een ukiend Mackt Der dend hylede mod sin Gud i infernaldsk Prackt Dende Diefvels Herold, han herjede Fra Kandt til Kandt, & mange aff Mande¦t forsvandt Paa dend hun lyser, han binder; oc Helveds Ulv, Han dr¦ber, medens Afgrunden brager Forbandelsen er her visseligen Aff Diefvlen han bleff ski¦nked een Gave Der ved Troldom favned han til Ulv Ey vaer han l¦nger een Guds Slave Der ved Midnat vandred ofver hule Grave Amongst men words went Of the Full Moone's woe. When a dirge did rise to Her skylit eye From the lone winter's colde They fear'd that the wolf was nigh Awakened its Majestie of olde Nights did pa*s when men claim'd the saw In Her light that he splits with the shadow he casts The shadow of a force unknown Howling at its God in splendoure infernall This Devil's Herolde, he hunted the land And many a man disappear'd Where She shines, he binds; the Wolf of Hell He kills o'ver the rumbling Abyss The Curse is certayne The Beast below bestowed on him a gift And by Magick he to wolf was bound No more was he a slave to God At midnight treading on hollow grave